Om os

Din autoriserede Opel forhandler & værksted på Sydfyn

Siden 1978 har Faaborg Bil-Center haft stor passion for alt, der vedrører biler. Løbende er Faaborg Bil-Center blevet ombygget således, at virksomheden fortsat er en moderne og højteknologisk bilforretning.

I dag står 20 engagerede medarbejdere klar til at give dig den bedste service!

Om os hos Faaborg Bil-Center

Faaborg Bil-Center er et 360 graders bilhus lokalt forankret på Sydfyn – men med kunder fra hele Danmark.

For dig betyder det, at vi kan håndtere alt omkring og til din bil. Det gælder både, når du har behov for at skifte den gamle bil ud med en ny (eller en ny brugt bil), og når din bil skal serviceres eller repareres.

Vi har egen afdeling for kosmetisk klargøring, autoriseret mekanisk værksted, autoriseret skadecenter og pladeværksted samt bilsalg med autoriseret ny vognsalg, salg af brugte biler, et erhvervscenter og eget leasingselskab. Med andre ord: Her klarer vi alt fra A til Å, når du træder ind ad døren og har behov for hjælp og rådgivning.

Faaborg Bil-Center blev grundlagt i 1978 på Telemarken 2 i Faaborg. Vi holder fortsat til på denne adresse i dag mere end 40 år efter. Vi startede med 1.111 m² bygninger fordelt på værksted, lager og kontor samt snap 4.000 m² udenomsareal.

Senere byggede vi en stor, flot udstilling til nye Opel biler, da vi var autoriseret Opel forhandler og værksted, og da vi blev Hyundai forhandler og værksted udvidede vi vores udstilling til at kunne rumme begge mærker. I dag er vi autoriseret Opel og Variant forhandler og værksted, men Hyundai-kompetencerne er selvfølgelig bibeholdt. Vi servicerer og reparerer alle modeller fra alle årgange fra alle mærker.

Over tid fik vi mulighed for at overtage naboejendommen, som i dag huser vores topmoderne skadecenter, afdelingen for kosmetiske klargøring og store dele af vores dækhotel. I dag råder vi over mere end 2.700 m² bygninger og knap 10.000 m² grund.

Vi er – og har altid været – et familieejet firma, som er ejet og drevet af Jeanette og Anders Engelbreth, der begge er beskæftiget i virksomheden. Anders er adm. direktør i Faaborg Bil-Center.

Læs mere

Om medarbejderne

Uden dygtige og glade medarbejdere har vi ingen virksomhed.

Det er en kerneværdi for os (i ledelsen) at sørge for, at alle medarbejderne synes, det er rart at gå på arbejde hver dag. Det skal det, fordi medarbejdertrivslen er vigtig for et velfungerende team og en god performance – og det resulterer ultimativt i glade kunder.

Samtidig er det en vigtig ambition for os at have en divers medarbejdergruppe. Forskellige personer kommer med forskellige input og tænker opgaveløsning forskelligt – sådan styrker vi hinanden og forretningen.

Hos FBC har vi en høj anciennitet blandt vores personale, og vi har et bredt aldersspænd: Fra vores yngste fejedreng på 15 år, til vores vicevært på 81. Vi beskæftiger samlet 23 personer i forskellige roller på tværs af salg, værksted og administration.

For at skabe sammenhold og fællesskab på arbejdspladsen afholder vi løbende personalearrangementer – nogle mere højtidelige end andre – hvor vi ser hinanden i noget andet end arbejdstøj og lærer hinanden endnu bedre at kende uden for arbejdspladsen.

Læs mere

Man kan altid lære noget nyt

Autobranchen er i konstant forandring og udvikling, og vi følger med.

For at følge med brancheudviklingen, og være i stand til at håndtere de nyeste biler og den nyeste teknologi, er vores personale løbende på kursus og videreuddannelse. Faktisk bruger vi hvert år mere end 1.000 timer på uddannelse for at fastholde vores høje vidensniveau.

Det er vores viden, vores erfaring og vores kompetencer, der gør, at vi har de bedste forudsætninger for at servicere og reparere et stort udvalg af biler og modeller på tværs af teknologier og bilmærker.

Og det er den viden, erfaring og evner, der gør, at vi har glade kunder, som kommer igen år efter år.

CSR & ESG hos Faaborg Bil-Center

Hos os er ansvar en naturlig del af forretningen. Vi investerer i vores medarbejderes trivsel, arbejder aktivt med bæredygtighedstiltag og tager del i det lokale fællesskab. Gennem et stærkt fokus på CSR, mennesker og lokalsamfund og ESG, miljø og bæredygtighedstiltag skaber vi en virksomhed, der gavner både mennesker, miljø og samfund.

Vi er din autoriserede Opel forhandler – men vi er også meget mere end det.