Dækhotel

Opbevar dine dæk på vores dækhotel

Du kender det lige så godt som os – fire store dæk fylder en hel del i skuret eller garagen.
Det er bøvlet at manøvrere rundt om, og du kan bruge pladsen meget bedre til noget andet
Løsningen? Vores dækhotel.

Vi håndterer dine dæk sikkert og professionelt, og vi opbevarer dem bedst muligt, så dine dæk undgår at blive møre og få unødig slitage.
Sådan holder de længst mulig tid.

Dækkontrol

Når du opbevarer dine dæk på vores dækhotel i Faaborg, får du en ekstra kontrol af dæk samt evt. fælge af vores professionelle fagfolk – uden beregning.

Vi gennemgår altid alle de mange dæk og fælge, som vi har liggende på vores dækhotel, inden sæsonstart, så du er sikker på at køre sæsonen trygt i møde –  både sommer og vinter, år efter år.

Ved du, hvornår det er tid til nye dæk? Det gør vi.

Vi vejleder dig løbende om dine dæks tilstand og alder på dækkene, især i tilfælde af, at du skal til udlandet og køre. I Danmark er der pt. ikke lovkrav omkring alderen på dæk, men det har andre lande i Europa. Nogle steder er der også lovgivning ifm. vinter/sommer-dæk. Du behøver ikke have styr på det, for det har vi. Og vi hjælper dig bedst muligt, når du skal køre uden for Danmarks grænser.

Mangler du nye dæk til bilen?

Ved du, hvilke konsekvenser det har, når du kører på dæk, der er for gamle?

Hvis dine dæk bliver for gamle, påvirker det både sikkerheden og ydeevnen negativt. Konsekvenserne af for gamle dæk er bl.a.:

  1. Gummiet bliver stivere med tiden, hvilket reducerer vejgrebet, især på våde og glatte overflader.
  2. Små revner og sprækker kan opstå i dækkets sider eller slidbane, hvilket øger risikoen for dæksvigt.
  3. Et ældre dæk absorberer mindre stød og vibrationer, hvilket kan føre til en mere ubehagelig kørsel og dårligere fleksibilitet.
  4. Gamle dæk er mere sårbare over for punkteringer og kan i værste fald eksplodere under kørsel.
  5. Slidt og hårdt gummi betyder, at bilen bruger længere tid på at bremse, især på våde veje. Dårlig bremselængde er en høj risiko i en travl trafik.

En tommelfingerregel er, at du bør skifte dæk efter 5-10 år, afhængigt af opbevaring, brug og kvalitet. På dækket kan du finde DOT-koden, som viser produktionsdatoen.